IF32 Motion & Trivsel
IF32 Motion & trivsel
Er en forening der er stiftet i februar 1999, for folk der har fri i dagtimerne. I dag er der ca.140 medlemmer der mødes hver tirsdag og torsdag kl. 10:00 til kl.12:00 i Glostrup hallerne.
Der begyndes med 1 times motion under ledelse af professionel instruktør.(obligatorisk). Kl.11.00 - 12.00 deler medlemmerne sig og deltager i aktiviteter efter eget ønske. Det være sig badminton, volleyball, eller der dyrkes Softtennis.
Når vejret tillader det kan der i de varme måneder spilles Krolf, Petanque og vikingespil udenfor hallen. Hver tirsdag og torsdag afsluttes der med en kop kaffe og hyggeligt samvær i Glostrup Hallen´s foyer.
Der er også mulighed for medlemmerne at gå ca. 5 km. stavgang om fredagen med afgang fra Glostrup Hallen kl. 10.00. Turen varer ca. 2 timer incl. pause. (evt. frokostpause)
I sommermånederne Juni - Juli arrangerer IF32 Motion & Trivsel udflugter for medlemmerne til forskellige kulturmål i København og omegn.
Skulle dette have vækket din interesse, så prøv at møde op i Glostruphallen tirsdag eller torsdag ml. kl. 10 - 12 og se hvad der foregår. Bare spørg efter et bestyrelsesmedlem.
Kontingent
Kontingentet udgør 600 kr. pr. sæson som betales hvert år 1. september.
Indbetales til Danske Bank konto nr. 1551-3360094561 (opgiv medlemsnummer og navn)
Bestyrelsen






